Sportsmassage i København

Sportsmassage

Sportsmassage bruges blandt andet til at forkorte restitutionstiden efter træning eller sportsskader, da blodcirkulationen øges. Dette hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer og tilføre frisk ilt og næringsrigt blod til muskelvævet til gavn for helingsprocessen. Derudover forebygges muskelspændinger, hvorved bevægeligheden i muskler, sener og led forbedres. Dette er især en fordel, hvis man ønsker at presse kroppen i forbindelse med hård træning. Behandleren kan også hjælpe muskelvævet af med de mælkesyreophobninger, som opstår, når musklerne bliver brugt, men ilttilførslen er for lav i forhold til behovet. Ved monotont eller stillesiddende arbejde, kan sportsmassage løsne de spændte og stive muskler, hvorved kroppen bliver afstresset.

De positive virkninger ved sportsmassage:

  • Spændte og stive muskler løsnes hvorved kroppen afstresses
  • Muskelspændinger forebygges hvorved bevægelighed i muskler, sener og led øges
  • Blodgennemstrømning i musklerne øges
  • Affaldsstoffer udskilles nemmere fra muskelvævet
  • Smertelindring
  • Kortere restitutionstid efter sportsskader

Book din massage her

Find en tid & book din massage

Sportsmassage i København

Sportsmassage er en manuel påvirkning af bevægeapparatets muskler og bindevæv, hvor en sportsmassør bearbejder kroppens bløde væv; sener, muskler, ligamenter, bindevæv etc., hvilket medvirker til at forøge den fysiske og mentale velvære. Behandlingen medvirker til en hurtigere restitution af træt/slidt muskelvæv. Fokusset i sportsmassage varierer selvfølgelig fra person til person, men et generelt formål med sportsmassage er at skabe fornyet flow i muskulaturen. Derudover kan massøren benytte sig af tværgående massage (massage på tværs af muskelfibrenes retning), hvilket har en afbalancerende og afslappende effekt på vævet. Mennesker med spastisk lammelse har stor gevinst ved tværgående massage, da deres muskler netop er meget stramme. Det samme gælder, hvis en person har fået en fiberskade. Formår massøren at løsne vævet op med fysiurgisk massage omkring det skadede område, vil det reducere smerten, da der er mindre stress og anspændthed. Du kan også bede om sportsmassage under en par-massage behandling. Se kalenderen online og book din næste sportsmassage på Østerbro.

Behandlingerne foregår i elegante omgivelser ved Lille Triangel i København Ø

Massagekompagniet adresse se kort

Sportsmassage på Østerbro til idrætsudøvere

En undersøgelse foretaget af Margaret Jones, Ph.D. hos American College of Sports Medicine, viste en bemærkelsesværdig tendens til nedsat muskelømhed hos atleter, som fik massage enten før eller efter træning. Derfor kan en sportsmassør gavne idrætsudøvere af enhver art lige fra verdensklasse atleter til motionsløbere. Derudover kan den være et nyttigt supplement i en velafbalanceret træningsprogram, da massagen kan benyttes som et middel til at styrke forberedelserne inden en sportsbegivenhed ved at reducere restitutionstiden og deraf opnå en for maksimal ydeevne under træning eller efter endt begivenhed. De fleste professionelle atleter samt hold benytter sig af en sportsmassør, da den kan fremme fleksibilitet, reducere træthed, optimere udholdenhed, hjælpe med at forhindre skader samt forberede krop og sind til optimal ydeevne. Dette er en stor fordel i f.eks. de store etapeløb såsom Tour de France. Skulle der opstå en sportsskade, vil fokus være rettet imod det område eller områder af kroppen, som er skadet eller overbelastet efter gentagende bevægelser.
Kropsmassage kan også være gavnligt for dem som arbejder mange timer på kontor, da en dybdegående rygmassage eller nakkemassage med udgangspunkt i sportsmassage principperne, kan løsne op for mange af de gamle og hårde spændinger.